Fundet En Kat

Har du fundet en kat?

Fund af hjemløse katte og killinger er en af de årsager til, at folk kontakter os i Forening Ni-Liv. Husk, at det altid er vigtigt at GØRE noget, når du ser en kat strejfe forvildet rundt.

Hvis katten er meget syg eller tilskadekommen

Vi kan altid kontaktes evt. på Facebook HER, eller på telefon nummer 42 76 20 23 hvor der vil være en som hjælper dig videre til den/de personer som kan hjælpe.
Dyreambulancen kan også kontaktes på 1812.

Hvis katten er øremærket

  • Forsøg at aflæse øremærket. Husk at en øremærkning som regel består af tre bogstaver og tre tal.
  • Kontakt herefter Dansk Katteregister som er behjælpelige, også selvom ikke alle tegn er tydelige.

Er katten aggressiv eller sky, så er det muligt at låne en fælde, som katten kan gå i.
Herefter kan du indlevere katten der hvor du lånte fælden fra, eller der hvor det aftales den skal leveres til.

Hvis katten er tam og ikke øremærket

Katten har med sikkerhed haft et hjem engang, og har det måske stadig. Er katten i nød, er den tynd, sulten og klagende, skal du selvfølgelig reagere med det samme. Men ellers så har vi følgende råd:

  • Lad dyrlægen eller en af os der har en scanner i Ni-Liv scanne den, da den kan være chippet.
  • Fremlys katten i lokalområdet, med sedler i dagligvarebutikker og på lygtepæle, eller ved at lave en fremlysning i lokale Facebookgrupper.
  • Spørg naboer om de kender til den.

Får du ingen respons, kan du kontakte os i Ni-Liv HER eller på telefon nummer 42 76 20 23 hvor der vil være en som hjælper dig videre til den/de personer som kan hjælpe.

Desuden fodrer du den selvfølgelig med det samme, hvis den er sulten og tørstig imens du venter.

Hvis katten er tam og har killinger

Finder du en tam mor kat med killinger

  • Check om hun er øremærket
  • Fremlys hende i lokalområdet.

Herefter kan du kontakte os og høre, om de har plads til den lille familie. Hos Ni-Liv benytter vi frivillige plejefamilier, der efterfølgende kan tage sig af mor og killinger, indtil killingerne er gamle nok til at få deres egne hjem via vores forening.

Hvis katten er vild og ikke øremærket

Her har du med god sandsynlighed fat i en vildtlevende kat, som sikkert aldrig har haft et hjem – i hvert fald er det længe siden. Vi har her følgende råd:

  • At have katten som genudsætningskat.
    Dette forudsætter, at du vil holde katten med foder og frisk vand hver dag samt sørge for, at den har et trygt sted at sove; f.eks. et udhus.
    Vælger du denne løsning, er det muligt at låner du en fælde af en af os der har en fælde i Ni-Liv, når katten er indfanget skal den neutraliseres og øremærkes hos en dyrlæge, som samtidig tester den for FIV (katte-aids) og FeLV (katte-læukemi). Bliver katten testet positivt for en af disse to test bliver katten aflivet for ikke at smitte andre katte med disse sygedomme.
  • Er ingen interesserede i at have katten som genudsætningskat, skal den efter aftale med os i Ni-Liv indfanges, så vil vi i foreningen forsøge at finde en adoptant som kan havde den som genudsætningskat.

Hvis katten er vild og har killinger

Når en vildtlevende hunkat, som aldrig har været i menneskehænder og derfor ikke er tam, føder killinger, vil killingerne sandsynligt også vilde alt efter hvor gamle killingerne er.

En vildtlevende kat, kan kun formidles videre som genudsætnings kat, i meget meget få tilfælde er det muligt at gøre den vildlevende kat tam, men der vil altid være vildt levende i kat, så det anbefaledes at den kommer ud som genudsætnings kat.

Mor katten vil aldrig blive skilt fra sine killinger, så længe killingerne ikke er gamle nok til at komme væk fra deres mor, vi i foreningen Ni-Liv har her mulighed for at arbejde med killingerne når mor kat også er tilstede, når killingerne så er gamle nok og er blevet tamme, kan de videreformidles til deres nye hjem.

Hvis killingen er moderløs

Moderløse killinger kendetegnes ved, at de hyler højt. Normalt ligger killinger helt stille, når deres mor ikke er hos dem, men efter noget tid alene begynder killingerne at hyle hjerteskærende.
Situationen er den samme som beskrevet om den tamme mor kat med killinger: kontakte os og høre, om de har plads til den lille familie.