Har du fundet en kat?
At finde en hjemløs kat eller killinger er en af de hyppigste grunde til, at folk kontakter Foreningen Ni-Liv.
Det vigtigste er: Gør noget, når du ser en kat, der virker forvildet eller i nød.
Hvis katten er syg eller tilskadekommet
- Kontakt os via vores [Facebook-side] . Her vil en frivillig hjælpe dig videre til den rette kontaktperson.
- Du kan også ringe til Dyreambulancen på 1812.
Hvis katten er øremærket
- Forsøg at aflæse øremærket (typisk tre bogstaver + tre tal).
- Kontakt Dansk Katteregister, som kan hjælpe dig videre – også selvom mærket er utydeligt.
Hvis katten er tam, men uden øremærke
- Katten har sandsynligvis haft et hjem – og måske har den det stadig.
- Er katten tynd, sulten eller klagende, skal du reagere straks.
Det kan du gøre:
- Få katten scannet for chip hos en dyrlæge eller via en af vores frivillige i Ni-Liv.
- Fremlys katten i dit lokalområde:
- Hæng sedler op i butikker og på lygtepæle.
- Opslag i lokale Facebook-grupper.
- Spørg naboer, om de kender den.
Får du ingen respons, kan du kontakte os i Ni-Liv via [Facebook].
💡 Husk at give katten mad og vand, mens du afventer svar.
Hvis katten er tam og har killinger
- Tjek om moren er øremærket.
- Fremlys hende i lokalområdet.
- Kontakt os derefter – vi samarbejder med plejefamilier, der kan tage sig af mor og killinger, indtil killingerne er gamle nok til at få egne hjem.
Hvis katten er tam, men uden øremærke
- Katten har sandsynligvis haft et hjem – og måske har den det stadig.
- Er katten tynd, sulten eller klagende, skal du reagere straks.
Det kan du gøre:
- Få katten scannet for chip hos en dyrlæge eller via en af vores frivillige i Ni-Liv.
- Fremlys katten i dit lokalområde:
- Hæng sedler op i butikker og på lygtepæle.
- Opslag i lokale Facebook-grupper.
- Spørg naboer, om de kender den.
Får du ingen respons, kan du kontakte os i Ni-Liv via Facebook.
💡 Husk at give katten mad og vand, mens du afventer svar.
Hvis katten er tam og har killinger
- Tjek om moren er øremærket.
- Fremlys hende i lokalområdet.
- Kontakt os derefter – vi samarbejder med plejefamilier, der kan tage sig af mor og killinger, indtil killingerne er gamle nok til at få egne hjem.
Hvis katten er vild og uden øremærke
I Ni-Liv tager vi vildtlevende katte ind i rehabilitering for at se, om de har mod på at blive tamkatte – og det sker faktisk ofte.
Hvis katten viser interesse og vilje til at være tæt på mennesker, arbejder vi videre med socialisering, så den på sigt kan adopteres ud som tamkat.
Hvis katten derimod ikke trives med tæmning, søger vi i stedet en ansvarlig ejer, som ønsker en genudsætningskat. På den måde får katten stadig et trygt liv med daglig fodring, vand og et sikkert sted at sove.
Hvis katten er vild og har killinger
Når vi finder en vild hunkat med killinger, tager vi hele familien ind i rehabilitering. Her vurderer vi, om moren har mod på at blive tam. Det sker ofte, og i de tilfælde arbejder vi videre med at socialisere hende, så hun kan få et trygt liv som tamkat.
Killingerne har som regel gode muligheder for at blive tamme, især når vi får lov at arbejde med dem fra en tidlig alder. Når de er gamle nok og trygge ved mennesker, kan de adopteres ud til nye hjem.
Hvis moren ikke viser interesse for at blive tam, bliver hun sammen med killingerne, indtil de er store nok til at klare sig selv. Først derefter flytter moren videre til et liv som genudsætningskat hos en ansvarlig ejer.
Hvis killingen er moderløs
- Moderløse killinger kendes på deres høje hyl, når de er alene. Normalt ligger killinger stille, når moren er væk, men de begynder at kalde hjerteskærende, hvis hun ikke kommer tilbage.
- I disse tilfælde gælder samme procedure som med en tam mor med killinger: Kontakt os, så vi kan vurdere, om vi har plads til at tage killingerne i pleje.
