Allergi
Sygdom
Din kat kan have forskellige typer af allergi. Den kan være allergisk overfor bestemte fødevarer eller den kan være hudallergiker, hvilket betyder, at den optager allergien gennem huden, f.eks. når der er meget pollen i luften. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken slags allergi katten lider af, da behandlingen også er forskellig.
Symptomer og diagnosticering af allergi
For både dyr og mennesker gælder, at allergi forekommer, når immunsystemet overreagerer på et stof, der egentlig ikke er skadeligt for kroppen. Et stof, som fremprovokerer en allergisk, reaktion kaldes et allergen. For at et allergen giver allergi, skal kroppen som regel have mødt det pågældende allergen flere gange tidligere i løbet af livet. Allergi hos en kat kan give symptomer fra huden men også fra luftvejene i form af allergisk astma. Denne artikel vil udelukkende koncentrere sig om de typer for allergi, der giver hudsymptomer hos katte.
Symptomer
Det gennemgående symptom for allergi i huden er kløe. Katten er mere tilbøjelig til at slikke end at kradse sig, og da katten kan være meget diskret, er det ikke altid, at ejeren opfatter, at den har kløe. Katten kan desuden virke mere kælen eller renlig end sædvanligt.
Allergi kan give forskellige typer af symptomer. Hos en del af de allergiske katte ses ikke en synlig reaktion i huden, men katten slikker med sin ru tunge pelsen af, så den får bare/pelsløse områder; f.eks. på maven, inder- eller bagsiden af lårene, den bagerste del af ryggen eller på forbenene. Andre katte får væskende og kløende sår primært i nakke, på hals eller i ansigtet. I tilfælde af loppeallergi ses små knopper med rødme og skorper ned langs ryggen.
Diagnosticering
Overordnet skelner man mellem fødemiddelallergi og atopiske dermatitis. En given kat kan godt have flere former for allergi, hvilket gør diagnosen mere vanskelig. Den gængse fremgangsmetode, når der undersøges for allergi, er først udelukkelse eller behandling af andre årsager til lignende symptomer (f.eks. parasitter, ringorm, bakterielle hudinfektioner, mm.). Dernæst udelukkes eller bekræftes en mulig fødemiddelallergi. Til sidst undersøges katten for atopisk dermatitis, hvis det er aktuelt.
Fødemiddelallergi
Fødemiddelallergi vil sige, at kroppen reagerer allergisk på en specifik kulhydrat- eller proteinkilde (f.eks. kylling), så det har ikke noget med kvaliteten af et foder at gøre. Hudreaktionen kan være udtalt med store væskende sår og kan begynde i alle kattens livsstadier fra 5 måneder til 14 år.
Diagnosen bliver stillet ved at fodre katten med en specieldiæt, som fødemiddelallergikere normalt ikke reagerer på. Det kan være en færdigproduceret diæt, der købes hos dyrlægen, eller en hjemmelavet diæt bestående af kulhydrat- og proteinkilder katten ikke tidligere er blevet præsenteret for (f.eks. kanin eller hest). Katten fodres med diæten og intet andet i 6-8 uger, hvilket kan være et problem for udekatte, der fanger mus eller fugle.
Observeres en bedring af symptomerne inden for denne periode, giver man katten sit normale foder i 1-2 uger og afventer, om der sker et tilbagefald. Hvis dette er tilfældet, er diagnosen fødemiddelallergi stillet, og der skal findes et foder, katten kan leve symptomfrit på.
Hvis symptomerne kun bliver lidt eller slet ikke bedre på specialdiæten, fortsættes udredningen og der testes for atopisk dermatitis.
Atopisk Dermatitis
Atopisk dermatitis er en samlebetegnelse for allergiske hudreaktioner, hvor katten primært optager allergenet over huden. Allergenerne kan være mangeartede, og her kan nævnes pollen, husstøvmider, lagermider og lopper. Denne form for allergi starter oftest ved 1-2 års alderen, og anses for at være arvelig.
Diagnosen atopisk dermatitis kan være svær at stille. Mistanken om atopisk dermatitis kan vækkes i tilfælde af symptomer (f.eks. kløe, typiske hudreaktioner) og/eller en forhistorie (f.eks. sæsonbetingede symptomer eller opstart af problemet i den typiske alder), som er forenelige med allergi.
Mistanken om atopisk dermatitis kan blive yderligere forstærket, hvis symptomerne forsvinder ved behandling med stoffer, der dæmper immunforsvaret (f.eks. binyrebarkhormon, antihistaminer). Peger alt i retning af, at katten har atopisk dermatitis, skal der tages stilling til, hvilken behandlingsstrategi der er praktisk og økonomisk mulig.
Behandling af atopisk dermatitis
Den mest skånsomme behandling er hyposensibilisering, hvor der først laves en allergitest for at finde ud af, hvilket eller hvilke allergener katten reagerer på. Der tages enten en blodprøve, som undersøges for antistoffer mod allergener, eller der laves en priktest, hvor små mængder udvalgte allergener sprøjtes ind under huden.
Der laves en vaccine ud fra de fundne allergener, og katten vaccineres efter et fastlagt skema for at vænne kroppen til allergenerne og derved stoppe den allergiske reaktion. Der ses god effekt hos ca. 60 % af kattene, og behandlingen skal anses som livslang.
Hvis hyposensibilisering ikke giver tilstrækkelig effekt eller fravælges grundet praktiske eller økonomiske årsager, kan symptomatisk behandling komme på tale. Samtlige former for medicin, der dæmper atopisk dermatitis og fødemiddelallergi (eks. binyrebarkhormon, antihistaminer eller cyclosporin), kan give bivirkninger af forskellige grader, så valget af medicin vil altid være en opvejning af fordele og ulemper. Kosttilskud i form af Omega 3 og 6 fedtsyrer kan desuden have en gavnlig effekt på dæmpning af symptomer.