Katte er fra naturens side gode til at skjule hvis de føler smerte forbundet med mundhulen. På trods af at man kender sin kat godt, kan det være svært at erkende, hvis den har ondt i tænder eller kæbe. De fleste katte vil fortsætte med at spise, på trods af voldsomme smerter fra mundhulen – dog er der ingen tvivl om at det gør ligeså ondt på katten, som det ville gøre på os.

FELINE ODONTOCLASTIC RESORPTION LESION
FORL er en hyppig sygdom ved kat og forkortelsen dækker egentligt over den engelske beskrivelse af nedbrydningsskader af kattens tænder – hos dyrlægen ofte kaldet tandresorptioner (TR). Denne sygdom skyldes at kattens egne celler, kaldet odontoclaster, påbegynder nedbrydning af tanden. Når kattens egne celler nedbryder tænderne, sker det oftest nede fra kæben. Herfra rammer nedbrydningen hyppigst det yderste lag af tanden – også kaldet emaljen, og ofte dele af tandroden. Nedbrydning af emalje og tandrod kan blotte tændernes nerver og på denne måde give voldsomme smerter hos katten.
Hvis en tand er ramt af FORL findes der desværre ingen helbredelse og den eneste behandling er derfor at fjerne tanden. En følge af nedbrydningsskaderne som FORL medfører, kan være rødt og irriteret tandkød, som let begynder at bløde. Denne påvirkning af tandkødet kaldes tandkødsbetændelse og ses ikke kun ved FORL, men også ved sygdommen paradontitis.

PARADONTITIS
Paradontitis er en sygdom som let kan forveksles med FORL, da man ofte kun ser toppen af isbjerget, når man kigger ind i kattens mund. Ved paradontitis ses ligeledes tandkødsbetændelse, som kommer til udtryk ved rødt og irriteret tandkød. Paradontitis er dog, i modsætning til FORL, ofte startet i selve mundhulen ved en ophobning af plak på tænderne – og begynder altså ikke nede fra tandroden. Derfor er der ofte behov for røntgenbilleder af mundhulen for at kunne skelne de to sygdomme.
Når der kommer en ophobning af plak på tænderne, vil dette over tid kunne udvikle sig til tandsten. Tandsten danner en god grobund for bakterier, som med tiden vil påvirke tandkødet og gøre dette betændt og irriteret. Disse bakterier kan desuden, over tid, nå helt ind til kæben og påbegynde løsning af tænderne, idet både tand og kæbe påvirkes. Heldigvis kan man et langt stykke hen ad vejen forhindre paradontitis, hvis man sørger for at ens kat får fjernet plak og tandsten i tide.

TANDBEHANDLING OG TANDPLEJE
En god måde at forhindre at ens kat ender op med smertefulde mundhulesygdomme er generel tandpleje og mundhygiejne, som vi kender det fra os selv. Når katte spiser, kommer der – ligesom ved mennesker, plak på tænderne, hvilket vi som mennesker ofte opdrages til at fjerne ved tandbørstning dagligt. Din kat har på samme måde behov for at få fjernet plak fra tænderne – og en daglig tandbørstning vil også afsløre tegn på sygdomme, såsom lugt fra mundhulen, blødende tandkød eller løse tænder.
Nogle katte kan være svære at børste tænder på, hvorfor det ofte kan være nødvendigt med en tur til dyrlægen for at få styr på tænderne. Ved den årlige sundhedsundersøgelse vil man ofte kunne fange mundhulesygdomme på et tidligt stadie og få henvist til en decideret tandbehandling, hvis nødvendigt. En tandbehandling hos dyrlægen består ofte af en tandrengøring i bedøvelse, hvor man får fjernet tandsten og plak, samt foretager en fuld røntgenundersøgelse af mundhulen. Røntgenundersøgelsen af mundhulen er til dels for at kunne afgøre, hvorvidt der er tale om paradontitis eller FORL, men vigtigst af alt for at afgøre om der er tænder der er smertevoldende for katten, som den er bedst tjent med at få fjernet.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt din kat har problemer med tænderne, er det altid en god idé at få det tjekket hos din dyrlæge.