Lovgivning og information
I Danmark findes der ikke én samlet kattelov. I stedet er reglerne om katte spredt ud på forskellige love, bekendtgørelser og retningslinjer – fx mark- og vejfredsloven, dyreværnsloven og killingebekendtgørelsen.
Det betyder bl.a.:
- Spørgsmål som “Er det lovpligtigt at ID-mærke sin kat?” og “Må min kat færdes uden for matriklen?” – finder du svar på i mark- og vejfredsloven.
- Hvornår en killing må tages fra sin mor – er beskrevet i killingebekendtgørelsen.
Herunder har vi samlet information om nogle af de love og regler, der beskytter katten i Danmark.

Dyrevelfærdsloven
Dyreværnsloven har til formål at beskytte dyr mod unødig lidelse og sørge for, at de behandles forsvarligt. Den fastlægger bl.a. regler for pasning, transport og afliving af dyr – og gælder naturligvis også for katte. Loven sikrer, at katte har ret til ordentlig pasning, fodring, tilsyn og behandling, hvis de bliver syge eller kommer til skade.

Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte
Bekendtgørelsen fastsætter regler for, hvordan kommuner og politi må indfange og aflive herreløse katte. Den kræver bl.a., at man forsøger at finde ejer først, og at aflivning kun må ske på en dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig måde.

Killingebekendtgørelsen
Killingebekendtgørelsen handler specifikt om, hvornår killinger må tages fra deres mor. Ifølge reglerne skal en killing være mindst 12 uger gammel, før den må flytte hjemmefra. Bekendtgørelsen skal sikre, at killinger får den nødvendige omsorg, socialisering og pleje, inden de skilles fra moderen.

Mark og Vejfredningsloven
Mark- og vejfredsloven regulerer, om katte og andre husdyr må færdes uden for ejerens matrikel. Den giver ejere af ejendomme ret til at afvise fremmede katte og fastlægger regler for ansvar, hvis dyr forvolder skade. Loven bruges ofte som udgangspunkt for spørgsmål om, hvor katte må opholde sig.
