Navn: Victoria
Vaccination : fuld vacc
Befinder sig i : 4683 Rønnede
Køn: Pige
Født: 21.04.25
Andre katte: hun har stor glæde af at lege med andre katte .
Hund: Victoria kan lære at bo med hund. har haft besøg af hunde som hun kigger nysgerrigt efter fra øverste hylde på kradsetræet.
Børn: Victoria trives fint med børn, når hun har lært dem at kende.
Inde- eller udekat: Hun vil trives både som inde- og udekat.
Kærlig kat søger nyt hjem 🐾
Victoria er en utrolig kælen kat, der elsker opmærksomhed og næsten ikke kan få nok nus. Hun er meget insisterende, når hun vil kæles – hun kommer selv hen, gnider sig op ad dig og skubber blidt til din hånd for at få din opmærksomhed. Når hun er glad, vibrerer hun med halen og nyder hvert eneste øjeblik.
Hun kan være lidt forsigtig og bliver nogle gange forskrækket over de mest besynderlige ting, men hun er hurtigt tilbage igen for at søge tryghed og kærlighed. Victoria elsker at putte på sofaen og i sengen – allerhelst helt tæt på sine mennesker.
Mad og godbidder står højt på hendes liste, og hun er samtidig meget legesyg. Hun nyder både at lege med andre katte, alene med sit legetøj og sammen med mennesker. Derudover er hun meget nysgerrig og følger gerne med rundt i hjemmet for at være en del af det hele.
En lille sjov detalje: Victoria er ikke nem at tage billeder af – hver gang kameraet kommer frem, tror hun, det er tid til nus, og så ender hun med at gnide sig op ad hånden i stedet ❤️
Victoria vil passe perfekt til et hjem, hvor der er tid til kærlighed, leg og masser af hygge.
Prisen er med det hele
1655,00 kr. Kattene formidles neutraliserede, chippede, øremærkede,
grundvaccinerede (1. vaccine) samt grundigt sundhedstjekket af dyrlæge.
145.00kr Katteregistrering
300.00kr 2. Vaccination
Samlet beløb
2100,00 kr.